Ingolf Plesner
Ole
Th
erkelsen
Tryggvi Gudmundsson
Ingolf Plesner
Martinus
kosmologi
viser
et
fr
emti
digt
ud
viklingss
cenarie,
som
ove
r
stråler
alt
,
h
vad
e
t
almindeligt
me
nn
eske
kan
fo
restille
sig.
I
m
an
de
n
u
dvikles
feminine
kvaliteter,
o
g
i
kv
inden
u
dvikles
maskul
ine
kvaliteter.
D
e
e
r
begg
e
p
å
vej
fra
a
t
være
h
anne
r
og
hu
nn
er
til
de
tte
at
blive
rigtige
menne
sker,
som
ud
stråler
bå
de
styrke
o
g
n
ænsomh
ed
-
og
de
rmed
viser
næstekærlighed
mod
alt
og
alle.
Dette
vil
blive
e
thve
rt
m
enne
ske
t
il
del
i
kommen
de
tilværelser.
Den
instinkti
ve
Tirsdag den 27.
februar 2024
Inger Sø
rensen
Vi
lever
i
en
verde
n,
hvo
r
de
r
sta
d
ig
e
r
krig
o
g
ufred,
h
vor
m
an
ge
menne
sker
føler
sig
slavebun
dn
e
a
f
ko
nflikter
,
a
f
de
t
so
m
Martinus
k
alde
r
tvu
ngne
leveveje
o
g
m
an
ge
an
dre
f
ormer
fo
r en
følelse
a
f p
erso
nlig fæ
ngsli
ng
.
Det
medfører
en
sto
r
længsel
ef
ter
frihed
.
Det
er
Tirsdag den 12.
marts 2024
Aurin Ræder
Kroppen
o
g
sind
et
ha
r
m
ange
fo
rskellige
b
ehov
so
m
kan
være
sv
ære
a
t
hå
nd
ter
e
e
ller
huske
p
å
i
d
enne
stressed
e
t
idsalde
r.
Vi
bære
r
samtidigt
run
dt
på
ældga
mle
fa
stlåste
van
e
r,
som
konstan
t
fo
rår
sag
er
bitr
e
ko
nflikter
og
ge
nvo
rdigh
ed
er.
M
ar
in Hansen
Vi
ken
der
alle
t
il,
a
t
livet
gå
r
os
im
od,
o
g
n
og
le
gan
ge
virker
de
t,
so
m
om
ulykkerne
stå
r
i
kø.
M
åske
mister
vi
en
næ
rtstå
en
de
elsket.
Måske
ram
m
es
vi
af
sygdomme
o
g
u
lykker,
d
er
k
oste
r
os
he
lbred
og
førlighed
.
Måske
rammes
vi
a
f
a
rbejd
sløs
hed
o
g
skuffe
lser,
ja
eksem
plerne
er
m
an
ge
.
I
sådanne
situationer
spørge
r
vi
os
selv:
”Hvad
e
r
men
inge
n?
Hvorfo
r
lige
m
ig?
Hvorda
n
Menneske
slægtens
Udviklin
gstrin 1. A-G
Mandag den
2. oktober 2023
Livet efte
r døden.
Tirsdag den 14. nov
ember 2023
Menneskeslægtens Udviklin
gstrin 2: Mod Li
vets Tinder
Mandag den 22. januar 202
4
At give og få fr
ih
ed
Den ideelle Leve
vis - fra Teor
i til
Praksis
Når
livet gør ondt
Tirsdag
den 9. apr
il
202
4
ko
mmer
jeg
no
ge
nsind
e
vide
re?”
Martinus
ha
r
en
fo
rklaring
på
disse
store
sp
ø
rgsm
ål,
o
g
iføl
ge
ha
m
ha
r
alt
i
livet
en
men
i
ng
,
også
lidelserne
.
Det
ser
vi
nærme
re
på
i
fored
rag
et,
og
vi
kommer
også
ind
på,
hvor
de
r
er
hjælp
a
t
få.
Dels
hvorda
n
m
an
kan
hjælpe
an
dre,
og
også
h
vor
da
n
m
an
selv
ka
n
f
å
h
jælp
til
at
stå
de
t
svære
ig
enne
m
o
g
k
om
me vide
re.
Ved
hjælp
a
f
Martinus
an
alyser
k
an
vi
lære
a
t
overkomme
d
isse
uv
an
er
og
dække
vo
res
b
eho
v
på
en
sun
d
n
atu
rlig
m
åd
e.
Herved
ka
n
vi
lære
a
t
imødegå
livets
udfo
rdringe
r
ud
en
at
komme
i
ko
nflikt med na
tur
en
og
vores m
edmenne
sker.
na
tur
ligt,
a
t
vi
ønsker
en
større
grad
af
frihed
på
alle
livsområd
er
,
fo
rk
larer
Martinus
i
sine
an
alyser
,
men
ifølge
åndsvidenskab
en
kan
vi
ikke
med
m
ag
t
kæmpe
os
til
st
ørre
f
rihed
.
Kun
ge
nn
em
ud
viklin
g
a
f
n
æstekæ
rlighed
kan
vi
opnå
de
n f
uld
ko
mne frihed
.
egois
me,
for
elskelse
o
g
jalousi
e
r
på
re
tur
i
sinde
t,
h
vor
følelse
o
g
inds
igt
i
sted
et
fylder
ud
og
leder
næstekærlighed
en
.
Når
de
sidste
nega
tive
ta
nker
om
an
dre
o
g
o
m
livet
e
r
ud
leved
e,
åb
ne
r
sinde
t
sig
f
or
kosmiske
gl
imt.
Hermed
begyn
de
r
menne
ske
t
a
t
se
ind
i
”himmelen”
eller
få
de
l
i
”Gud
s
be
vidsthe
d”.
Grad
vis
bliver
de
t
s
in
e
ge
n
meste
r,
o
g
ska
l
ikke
læng
er
e
led
es
a
f
tid
l
iger
e
t
ider
s
gu
dd
om
melige
ud
sen
ding
e
.
Spørgsm
ålet
om,
h
vad
de
r
sker
ef
ter
døde
n,
er
et
af
liv
ets
store,
eksisten
tielle
spørgsm
ål
.
Martinus
s
å
ikke
døde
n
so
m
en
af
slutning,
men
som
en
overgang
fra
e
n
f
ysisk
til
en
ånde
lig
tilværelsesfo
rm.
I
ha
ns
ve
rde
n
sbillede
er
d
øde
n
b
lot
e
n
o
verga
ng
fra
én
slags
eksisten
s
el
ler
tilsta
nd
til
en
anden.
Eller
som
han
selv
formul
ered
e
d
et:
“Det,
vi
kalder
døde
n,
kan
blive
so
m
en
skøn
so
lned
ga
n
g
fr
a
den
f
ysiske
verde
n
o
g
e
n
vidun
de
rlig
solopga
ng
i
de
n
ånde
lige
ver
de
n.
”
Mange
er
be
kymred
e
f
or
fremtiden,
de
føler
sig
u
retf
ærdigt
be
ha
nd
let
e
ller
ha
r
pr
ob
le
mer
med
he
lbred
et,
fa
milielivet,
arbejdet
e
ller
øk
onomien.
Forfatteren
Martinus
(1890
-19
81
)
peger
på,
a
t
n
eg
ative
tan
ker
e
r
år
sagen
til
un
atu
rlig
træthe
d
o
g
u
db
rænd
the
d,
mens
po
sitive
tanker
giver
livslyst
og
livskraft,
de
r
er
de
t
samme
som
glæd
en ved at
v
ære t
il.
Menne
skets
evolution
e
r
be
skrev
et
af
naturviden
skabe
n.
Men
ogs
å
å
nd
sviden
skabe
n
h
ar
en
syns
vi
nkel
på
de
n
sa
mme.
Her
be
skrive
r
visma
nd
en
Martinus
bevidsthe
de
ns
u
dvik
ling
,
d
er
b
æres
a
f
balancen
mellem
de
t
m
askuline
o
g
fe
minine
i
menne
sket.
Man
kan
gå
”de
n
lige
vej”
i
u
dviklingen
,
eller
m
an
kan
fo
rvilde
sig
i
”afsp
or
inge
r”,
men
ingen
kommer
ge
nn
em
evo
lution
en
ud
en
at
skulle
g
en
ne
mleve
”
do
mmed
agsscena
rier”.
Der
kan
g
å
”kludder”
i
p
olariteten,
s
å
e
n
m
and
ka
n
f
øle
sig
som
en
kvinde
og
e
n
kvind
e
so
m
en
m
an
d.
Dette
kan
føre
vide
re
t
il
ekstreme
a
fspo
ringer.
Genne
m
vor
værem
åde
skabe
r
vi
det,
d
er
b
liver
vores
skæbn
e
i
ko
mmen
de
tilværelser.
M
enne
sket
e
r
på
vej
mod
højere
b
evidsth
ed
og
strå
lend
e
samfun
dsfo
rmer
i
en
kommen
de
fred
skultur.
Der
er
så
meg
et
go
dt
i vent
e
.
Livslyst og unaturlig træthed
Mandag
den 23. ok
tober
20
2
3