Ingolf Plesner

Ole Th erkelsen

Tryggvi Gudmundsson

Ingolf Plesner

Martinus kosmologi viser et fr emti digt ud viklingss cenarie, som ove r stråler alt , h vad e t almindeligt me nn eske kan fo restille sig. I m an de n u dvikles feminine kvaliteter, o g i kv inden u dvikles maskul ine kvaliteter. D e e r begg e p å vej fra a t være h anne r og hu nn er til de tte at blive rigtige menne sker, som ud stråler bå de styrke o g n ænsomh ed - og de rmed viser næstekærlighed mod alt og alle. Dette vil blive e thve rt m enne ske t il del i kommen de tilværelser. Den instinkti ve

Tirsdag den 27. februar 2024

Inger Sø rensen

Vi lever i en verde n, hvo r de r sta d ig e r krig o g ufred, h vor m an ge menne sker føler sig slavebun dn e a f ko nflikter , a f de t so m Martinus k alde r tvu ngne leveveje o g m an ge an dre f ormer fo r en følelse a f p erso nlig fæ ngsli ng . Det medfører en sto r længsel ef ter frihed . Det er

Tirsdag den 12. marts 2024

Aurin Ræder

Kroppen o g sind et ha r m ange fo rskellige b ehov so m kan være sv ære a t hå nd ter e e ller huske p å i d enne stressed e t idsalde r. Vi bære r samtidigt run dt på ældga mle fa stlåste van e r, som konstan t fo rår sag er bitr e ko nflikter og ge nvo rdigh ed er.

M ar in Hansen

Vi ken der alle t il, a t livet gå r os im od, o g n og le gan ge virker de t, so m om ulykkerne stå r i kø. M åske mister vi en næ rtstå en de elsket. Måske ram m es vi af sygdomme o g u lykker, d er k oste r os he lbred og førlighed . Måske rammes vi a f a rbejd sløs hed o g skuffe lser, ja eksem plerne er m an ge . I sådanne situationer spørge r vi os selv: ”Hvad e r men inge n? Hvorfo r lige m ig? Hvorda n

Menneske slægtens Udviklin gstrin 1. A-G

Mandag den 2. oktober 2023

Livet efte r døden.

Tirsdag den 14. nov ember 2023

Menneskeslægtens Udviklin gstrin 2: Mod Li vets Tinder

Mandag den 22. januar 202 4

At give og få fr ih ed

Den ideelle Leve vis - fra Teor i til Praksis

Når livet gør ondt

Tirsdag den 9. apr il 202 4

ko mmer jeg no ge nsind e vide re?” Martinus ha r en fo rklaring på disse store sp ø rgsm ål, o g iføl ge ha m ha r alt i livet en men i ng , også lidelserne . Det ser vi nærme re på i fored rag et, og vi kommer også ind på, hvor de r er hjælp a t få. Dels hvorda n m an kan hjælpe an dre, og også h vor da n m an selv ka n f å h jælp til at stå de t svære ig enne m o g k om me vide re.

Ved hjælp a f Martinus an alyser k an vi lære a t overkomme d isse uv an er og dække vo res b eho v på en sun d n atu rlig m åd e. Herved ka n vi lære a t imødegå livets udfo rdringe r ud en at komme i ko nflikt med na tur en og vores m edmenne sker.

na tur ligt, a t vi ønsker en større grad af frihed på alle livsområd er , fo rk larer Martinus i sine an alyser , men ifølge åndsvidenskab en kan vi ikke med m ag t kæmpe os til st ørre f rihed . Kun ge nn em ud viklin g a f n æstekæ rlighed kan vi opnå de n f uld ko mne frihed .

egois me, for elskelse o g jalousi e r på re tur i sinde t, h vor følelse o g inds igt i sted et fylder ud og leder næstekærlighed en . Når de sidste nega tive ta nker om an dre o g o m livet e r ud leved e, åb ne r sinde t sig f or kosmiske gl imt. Hermed begyn de r menne ske t a t se ind i ”himmelen” eller få de l i ”Gud s be vidsthe d”. Grad vis bliver de t s in e ge n meste r, o g ska l ikke læng er e led es a f tid l iger e t ider s gu dd om melige ud sen ding e .

Spørgsm ålet om, h vad de r sker ef ter døde n, er et af liv ets store, eksisten tielle spørgsm ål . Martinus s å ikke døde n so m en af slutning, men som en overgang fra e n f ysisk til en ånde lig tilværelsesfo rm. I ha ns ve rde n sbillede er d øde n b lot e n o verga ng fra én slags eksisten s el ler

tilsta nd til en anden. Eller som han selv formul ered e d et: “Det, vi kalder døde n, kan blive so m en skøn so lned ga n g fr a den f ysiske verde n o g e n vidun de rlig solopga ng i de n ånde lige ver de n. ”

Mange er be kymred e f or fremtiden, de føler sig u retf ærdigt be ha nd let e ller ha r pr ob le mer med he lbred et, fa milielivet, arbejdet e ller øk onomien. Forfatteren Martinus (1890 -19 81 ) peger på, a t

n eg ative tan ker e r år sagen til un atu rlig træthe d o g u db rænd the d, mens po sitive tanker giver livslyst og livskraft, de r er de t samme som glæd en ved at v ære t il.

Menne skets evolution e r be skrev et af naturviden skabe n. Men ogs å å nd sviden skabe n h ar en syns vi nkel på de n sa mme. Her be skrive r visma nd en Martinus bevidsthe de ns u dvik ling , d er b æres a f balancen mellem de t m askuline o g fe minine i menne sket. Man kan gå ”de n lige vej” i u dviklingen , eller m an kan fo rvilde sig i ”afsp or inge r”, men ingen kommer ge nn em evo lution en ud en at skulle g en ne mleve

” do mmed agsscena rier”. Der kan g å ”kludder” i p olariteten, s å e n m and ka n f øle sig som en kvinde og e n kvind e so m en m an d. Dette kan føre vide re t il ekstreme a fspo ringer. Genne m vor værem åde skabe r vi det, d er b liver vores skæbn e i ko mmen de tilværelser. M enne sket e r på vej mod højere b evidsth ed og strå lend e samfun dsfo rmer i en kommen de fred skultur. Der er så meg et go dt i vent e .

Livslyst og unaturlig træthed

Mandag den 23. ok tober 20 2 3